Det skal undersøges til bunds
(Klumme fra BT den 3. april 2020)
Det er ikke en fejl at begå en fejl, men det er en fejl ikke at tage ved lære af den.
Det var mantraet, da Den Danske Kvalitetsmodel i sundhedsvæsenet blev lanceret i 2002, og om ikke andet så har ordene overlevet til i dag.
Mere end én gang har vi hørt Søren Brostrøm, Kåre Mølbak, Magnus Heunicke og de andre, der har været sundhedsvæsenets ansigter i den aktuelle corona-krise, fremføre varianter over sætningen. Og med god grund.
I bakspejlet kan alle kloge sig, men ingen kunne forudse, at mødet mellem (formentlig) en flagermus og-hvad-ved-jeg på et kinesisk madmarked før nytår et kvartal senere skulle sætte hele verden i stå.
Men vi ved én ting: Selv om historien aldrig gentager sig på præcis samme måde, så gentager den sig dog: Covid-19-pandemien er ikke den sidste pandemi, verden har set. Og verden er blevet mindre.
I 1300-tallet tog det pesten 16 år at sprede sig fra Kina til Europa – og yderligere tre år, før den nåede Danmark.
For godt 100 år siden spredte den spanske syge sig i løbet af nogle måneder. Covid-19 tog rejsen på få uger. Det kommer ikke til at gå langsommere næste gang, medmindre vi lærer af vores fejl.
‘Vi’ er i denne sammenhæng et vidt begreb. Det begyndte med et lukket og totalitært kinesisk samfund, som uhørt længe dækkede over en virus i Wuhan, der havde potentiale til at sprede sig over hele verden.
Det endte i Danmark, som lod skiglade – og måske ikke mindst afterski-glade – danskere vende hjem fra Ischgl uden hverken test eller karantæne. Hvilken vej den næste pandemi tager, ved vi ikke. Men vi ved, at den kommer.
Og næste gang skal vi – både Danmark, Europa og verden – være bedre forberedt. Selvfølgelig, det er banalt, men det kommer ikke af sig selv.
Når Danmark er åbent igen, bør der nedsættes en corona-kommission. EU og WHO burde gøre det samme, men vi kan begynde med os selv. Der er brug for en hudløst ærlig erfaringsopsamling, som afslører svaghederne i den internationale koordination og kommunikation, de tilsvarende mangler i Danmark og bristerne i vores beredskab.
Og nej, jeg foreslår ikke en traditionel kommissionsundersøgelse, der leder efter hår i suppen. Det er sagen for alvorlig til, og vi har i øvrigt dårlige erfaringer med at brænde millioner af på den konto. Farum-kommissionen kostede næsten 60 mio. kroner, og da den endelig var færdig, var Peter Brixtofte for længst løsladt fra fængsel og lovgivningen strammet op. Det var, helt ærligt, spild af penge.
Men det rækker omvendt ikke med en COWI-rapport eller lignende. Vi er nødt til at vide mere, end en konsulentrapport kan afdække.
Hvad skete der præcist mellem mødet i regeringens sikkerhedsudvalg den 27. februar, som nogle af deltagerne selv har haft travlt med at lække fra, til statsministerens kloge og konsekvente nedlukning af Danmark den 11. marts, hvor Verdenssundhedsorganisationen WHO betegnede covid-19 som en pandemi.
Længe inden havde den nu afdøde kinesiske doktor Li Wenliang, som ifølge det kinesiske statsapparat blev et offer for sygdommen, advaret mod sygdommen. Hvordan samlede WHO det op? Hvordan fulgte de danske myndigheder op på det?
Vi er nødt til at vide alt for at blive klogere. Derfor skal en corona-kommission have de samme værktøjer som ved en almindelig kommissionsundersøgelse: fri adgang til alle dokumenter og afhøring af alle involverede.
Og jeg gentager lige: Jeg er ikke ude i et ærinde, hvor der skal brændes millioner af på heksejagt. Faktisk har det været beskæmmende at opleve gnidninger mellem embedsmænd og ministre for åben skærm.
Fri os for et system, hvor embedsmænd skal male fanden på væggen, hver gang de giver en faglig anbefaling, for at være sikker på ikke at blive hængt til tørre bagefter.
Vi har brug for en præcis kortlægning af hændelsesforløbet, der kan omsættes i helt konkrete anbefalinger til, hvordan vi ruster både det danske og internationale beredskab til næste gang. Lad os bruge tid og kræfter på det frem for at true med dummebøder til dem, der lige nu kæmper dag og nat for at gøre det bedste, de kan.
Mange danskere glæder sig netop nu over det brede politiske samarbejde. Med god grund, så skuf dem ikke. Nedsæt en corona-kommission, når Danmark er åbnet igen. Ikke for at hænge nogen op på fejl, men fordi den største fejl er ikke at tage ved lære af dem, der kunne have været undgået.