Er det ikke fedt, at vi har Nyhavn for os selv?
(Klumme fra BT den 28. juni 2020)
Vi slår tilfældigt følge, da jeg støder ind i ham efter at have lukket min gadedør bag mig for at gå til restauranten, hvor min lille familie skal fejre, at sønnike virtuelt og med succes har forsvaret sit speciale på CBS og kan kalde sig cand.merc.
Jeg kender ham ikke, men vi bor tæt på hinanden. Han er på vej til restaurant Geist på Kongens Nytorv. Hvidvin og østers i egen skal med kiwi! Her på Gammelholm i hjertet af København går det godt. Vi kommer i enhver forstand til at overleve covid-19.
»Er det ikke fedt, at vi har Nyhavn for os selv – og ikke skal sparke os frem for asiatiske turister,« siger han.
»Tjo, intet er så skidt, at det ikke er godt for noget,« replicerer jeg, og vi finder også fælles glæde i, at vi nu i mere end et kvartal ikke har haft nævneværdige problemer med at finde parkeringspladser til vores biler. Et halvtomt København har bestemt sine fordele.
Vi skilles, og jeg runder min lokale kiosk, hvor jeg – som jeg har gjort det til en vane under hele krisen – spørger til, hvordan det går med omsætningen.
»Jeg er oppe på indeks 40,« siger ejeren. Han savner de fyldte parkeringspladser og mangler de asiatiske turister til at sparke gang i omsætningen. Og da ikke mindst nu, hvor sommerens ankomst har fået de privilegerede borgere på Gammelholm til at frekventere deres nordsjællandske sommerhuse.
To ret forskellige ‘takes’ på krisen.
Alle os med faste indtægter og job i den offentlige sektor eller den ikke corona-udsatte del af den private er stort set gået fri af krisen. Mange har måske ligefrem nydt hjemmearbejdets velsignelse og det lidt lavere gear, hele samfundet blev sat i.
De har nok snarere følt regeringens egenrådige jerngreb om genåbningen som en kærlig håndsrækning til at prioritere det nære – familien, fritidssyslerne, haven (jeg har godt nok besøgt en del velfriserede haver den seneste tid) – end som et byrdefuldt indgreb.
Men det har været – og er fortsat – byrdefuldt. For de andre – bl.a. dem, der skulle leve af de 24,5 mia. kroner, udenlandske turister normalt forbruger i København om året. Og på sigt for os alle, når regningen skal gøres op og betales.
13.500 af byens 17.000 hotelværelser står tomme, og det er let at finde et ledigt bord i Nyhavn, mens vi med billige DSB-billetter opfordres til at vende hovedstaden ryggen og søge ud i ferie-Danmark. Og vi skal jo huske at følge myndighedernes anbefalinger, så det gør jeg også snart selv – og så ryger mit daglige bidrag til at holde kioskejerens indeks ‘oppe’ på 40.
Hvor ville jeg ønske, at en norsk turist overtog mit daglige indkøb. Men det sker næppe, for regeringens mærkværdige seksdagesregel har i realiteten lukket København for udenlandske turister denne sommer. Vi må gerne rejse til Berlin, Paris og Oslo, men de skulle nødigt rejse den anden vej.
Byens borgmester – og næstformand i Socialdemokratiet – Frank Jensen skrev torsdag lettere opgivende i Politiken, at det ‘efterhånden (er) næsten outreret at tale Københavns sag’. Men jeg gør nu alligevel endnu et forsøg: Drop nu den seksdagesregel.
Turisterne komme ikke til at vælte ind, og vi kommer ikke i nærheden af at skulle ‘sparke os frem’, men oplevelsesøkonomien vil bløde lidt mindre – og lidt færre vil ende i arbejdsløshedskøen.
Tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen er hovedforfatter på Justitias’ netop offentliggjorte rapport ‘Retsstaten og covid-19’, som fastslår, at regeringen løbende burde have indhentet fornyede politiske mandater fra hele Folketinget: ‘Dette forsømte regeringen, ligesom Folketinget forsømte at bede om det.’
Jeg kunne ikke være mere enig, men har været godt og grundigt i mindretal på det synspunkt. Derfor ligger magten stadig hos regeringen.
Så, kære justitsminister, tag nu det stik hjem. Det er ikke så svært, jeg kan endda skrive pressemeddelelsen:
‘Fordi vi (læs: regeringen) har handlet så klogt og resolut, kan vi nu åbne lidt mere. Fra og med natten til søndag den 5. juli (læs: for vi bøjer os ikke for kritik og skal derfor bruge lidt tid på en kovending) tillades borgere fra lande, der har lige så meget styr på situationen som os selv, at besøge Danmark i mindre end seks dage. Det er resultatet af en enorm, fælles indsats fra alle danskere, der har fulgt myndighedernes covid-19-råd (læs: men I må alligevel gerne huske at rose og takke regeringen).
God søndag!