Webinar 27/9: Rumforskning
Mange tror måske, at rumforskning handler om, hvordan vi hurtigst kommer til Mars eller fjerneliggende planeter. Men rumforskning er meget mere end det: Vi benytter os allerede i høj grad af satellitter ved overvågning af jorden, og de kommer med sikkerhed til at spille en stor rolle i fremtiden klimakamp, hvor nøjagtige globale data er nødvendige.
Rumforskning benyttes derudover til udvikling af metoder til at beskytte jorden mod potentielt farlige asteroider og kometer, og til mange forskellige forskningsformål, da de forhold, der er i rummet, giver unikke muligheder for at opnå nye indsigter.
20.45 åbner vi ´Tingstedet´, som er Det Politiske Mødesteds ”forsamlingshus”. Her er alle inviteret ind til at debattere aftenens emne.