• Webinar
  • Nationalt

Er demokratiet i krise?

Demokratiet i Danmark og Europa udviser sygdomstegn: Politikere på stribe trækker sig fra den offentlige debat pga. chikane og trusler. Partierne må kæmpe for at finde kandidater til de kommende kommunalvalg – ofte forgæves. Og på vælgersiden er den også gal. Ved sidste folketingsvalg i 2022 undlod mange af de svageste i samfundet at stemme. Og aldrig før har så mange mennesker stemt blankt.

Hæver vi blikket til resten af EU er der også grund til bekymring. Ekstremisme, indblanding i frie valg og stigende misinformation tegner et billede af demokratiet som en udfordret styreform.

Kom til debat i Det Politiske Mødested, hvor vi tager temperaturen på det danske og europæiske demokrati og drøfter, hvad der skal til for at gøre folkestyret mere folkeligt.

 

Mød blandt andre:
Birgit S. Hansen, tidligere borgmester i Frederikshavn,
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt
Chefredaktør Bjarne Coridon
Marlene Wind, prof. i statskundskab v. KU

Informationer
  • Taler
  • Tidspunkt
    15. Jan 2025 kl. 19:30
  • Emne
    Er demokratiet i krise?
Bliv en del af Det Politiske Mødested
Hvad er Det Politiske Mødested?
Det Politiske Mødested er et folkeligt advisoryboard. Og hvad betyder det så? Egentlig betyder det, at vi vil skabe et fundament, hvor politik ikke bare skabes indenfor borgens tykke mure, men har rod i hverdagens eksperter.