HAR VI SPILDT 13 MIA. OM ÅRET PÅ EN NYTTELØS BESKÆFTIGELSESINDSATS?Jobcentrene har i mange år været genstand for kritik – og måske med god grund? Vi har nemlig verdens dyreste beskæftigelsessystem, der koster 13 mia. kr. årligt. Alligevel har andelen af personer på overførselsindkomst været næsten uændret siden 1980, hvor omkring tyve procent af befolkningen modtager offentlig forsørgelse, trods mange forskellige politiske indsatser. Desuden er historierne om mennesker, der bliver nedbrudt af deres møde med systemet desværre mange og kun hver sjette borger oplever, at deres forløb primært er tilrettelagt ud fra deres egen situation. Det kunne tyde på, at vi griber det helt forkert an.
Et ekspertudvalg har nu fremlagt deres anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats. I denne debat vil vi dykke ned i deres forslag og stille det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er egentlig målet med jobcentrene? Er det at sikre maksimal arbejdsudbud, at hjælpe mennesker med komplekse problemer til et værdigt liv – eller noget helt andet?
Mødet afholdes som webinar der kan streames fra vores hjemmeside.
I panelet er:
|
Informationer
-
Taler
Karin Liltorp (MF), beskæftigelsesordfører, Moderaterne -
Tidspunkt
25. Sep 2024 kl. 19:30 -
Emne
Debat om beskæftigelsesindsats